Velkommen »

 

 

 

År 2010 er vel lidt af et mellemår for Bastian Stud & Racing. Vores avlshoppe Santa Clara som havde en fornem karriere som avlshoppe er nu væk. Sidste afkom efter Santa Clara er Salute To A Star som blev født i 2009. Samtidig med Santa Claras afgang så starter SNIA nu en spændende avlskarriere. SNIA måtte på grund af en skade opgive sin korte men meget succesfulde løbskarriere i 2009.

 

På de Skandinaviske væddeløbsbaner bliver det spændende at følge Bastian Studs tidligere opdræt. Det drejer sig om 2-årige SANTA ROSA efter Goofalik som trænes i Stockholm af C. Vång. Santa Rosa forventes at debutere senere på sæsonen, hvor Svensk auktionsløb vil være et oplagt mål.

SZUMA er nu blevet 7 år og er stadig utroligt stabil og har nu i alt vundet 8 gange i sin karriere og har rundet en samlet indtjening på omkring en 1/2 million SEK i sin karriere.

Bastian Studs klassiske vinder er WATSON som vandt Svensk St. Leger i 2007. Efter sin 3 års sæson startede Watson en ny karriere indenfor hurdle/steeplechase og har udviklet sig helt utroligt og tilhører nu den absolutte elite i Skandinavien indenfor springløb. Watson har ialt vundet 8 løb og ca. 700.000 SEK.

 

 

 

 PIKA overlegen vinder

 

Bastian Racing har ingen heste i træning i år, men vi kan alligevel glædes over 2 årige PIKA som løber i vores løbsfarver og ejes af Dennis Madsen. PIKA har en fornem afstamning og som halvsøster til Mambo King skulle der være basis for en stor karriere. PIKA debuterede den 19 august på Täby i et vinderløb og gjorde det på bedste vis med en overlegen sejr på 5 længder. PIKA er til salg, så det skal blive spændende at se hvor længe ejerskabet kan opretholdes efter denne magtdemonstration. Se PIKA's løb her på siden under menuen salg. PIKA's næste opgave forventes at blive Amacitaløb den 12 september på Täby.

 

Se PIKA løbe under menupunktet SALG.

 

 

 

 

 

 

 Stutteri besøg hos Gestüt Schlenderhan.

 

 

 

 

Bastian Stud er netop vendt tilbage efter et besøg hos Gestüt Schlenderhan i Tyskland. Formålet med turen var at kigge nærmere på deres 3 avlshingste, som er Monsun, Tertullian og Toylsome. Gestüt Schlenderhan er det mest succesfulde tyske stutteri med eksempelvis 18 derbysejre indtil videre. Stutteriet blev grundlagt i 1861 og ejes nu af baron og baronesse von Ullmann. Udover et stort område med skov, slot og egen kirke har dynastiet Ulmann oprettet flere afdelinger til at håndtere besøg fra avlshopper. Herunder Gestüt Erftmühle som i bedæknings sæsonen håndterer Tertullian og Toylsome. Vores fokus var rettet mod Tertullian som forventes at blive tilmeldt Svensk Breeders serien fra bedækningssæson 2011.

 

 

 

Tertullian så fin ud med en meget korrekt bygning. Samtidigt havde den et fint temperament og viste sig meget positivt frem på alle måder. Udover at have en afstamning med megen speed som tydeligt ses i dens afkom, så har den også avlet flere heste med stamina, senest set ved en 3. plads i Tysk Derby til Russian Tango.

 

Se billedserie på vores galleri.

 

 

 

 

 

Billed galleri indeholder »

 

  • Opdræt
  • Væddeløb
  • Memories
  • Derby 2010

 

 

Bjarnes klumme »

 

Galop blog

 

 

Links »

 

Stuteri Hagen

 

 

 

 

 

 

 

 

Bastian Stud & Racing © 2001 • Privacy Policy • Terms Of Use

 

Seneste nyt >>

 

Se nedenstående tekst efter stutteri besøg hos Gestüt Schlenderhan i Tyskland. Billeder findes på vores galleri.

 

PIKA vinder overlegent i sin debut. Se video under menupunkt Salg.

 

Delegation fra Bastian Stud tager på besøg hos tyske Gestüt Schlenderhan.

 

 

 Bastian Stud & Racing

Opdateret 3 august 2010