|
Opdræt fra Bastian Stud »
Bastian Stud har opdrættet mange fine heste heriblandt WATSON som blev vores første klassiske vinder, da han vandt Svenskt St. Leger. Nedenstående opdræt er avlet med vores tidligere 2 avlshopper som var Santa Clara og Wilette. Nedenfor vises alle vores opdræt med billeder og lidt information.

SALUTE TO A STAR hos Stuteri Hagen - oktober 2010
SALUTE TO A STAR (SWE) 2009 fuks h. efter Distant Thunder (USA) - Santa Clara (GB). Ejer Grytåsa Ridcenter AB. Træner M. Lustig. Salute to a Star er et spændende opdræt med Storm Cat blod i afstamningen. Salute to a Star har ikke startet endnu. Yderligere Info kan ses på Svensk Galoppsport.

SANTA ROSA hos Stuteri Hagen - maj 2009
SANTA ROSA (SWE) 2008 br. hp. efter Goofalik (USA) - Santa Clara (GB). Ejer: N. Mortensen. Træner: Henrik Engblom. Santa Rosa har blodlinjerne i orden, idet hun er helsøster til black type vinder og GR. 3 placerede SPATZOLITA (GER) efter Goofalik og 3/4 søster til den meget talentfulde SNIA. Har startet få gange med en 3. plads i Svensk Auktionsløb som bedste reultat. Resultater kan ses på Svensk Galoppsport.

SNIA vinder på Täby i sin debut - 2008
SNIA (ger) 2006 br. hp. efter Funambule (USA) - Santa Clara (GB). Ejer Bastian Stud & Racing. SNIA debuterede den 25. september 2008 med at vinde i Stockholm. Med kun en enkelt start i bagagen startede SNIA i Svensk Breeders Juvenile og gjorde det fremragende med en andenplads som resultat. SNIA pådrog sig uheldigvis en seneskade inden start i Svenskt Auktionsløp. SNIA fortsætter nu med en lovende karriere som avlshoppe. SNIA er bedækket ved SADDEX og er i fol. Løbs resultater kan ses på Svensk Galoppsport.

QELSO DOT SE hos Stuteri Hagen - 2007
QELSO DOT SE (SWE) 2006 mbr. hp. efter Funambule (USA) - Wilette (GER) Ejer: Er ridehest. QELSO DOT SE er som så mange andre Funambule afkom yderst tiltrækkende med en fornem bygning. QELSO DOT SE er halvsøster til den klassiske vinder WATSON. Efter få starter og efter gentagne uheld har QELSO DOT SE nu stoppet karrieren.

SHIMADA til prøvestart i Göteborg - 2007
SHIMADA (SWE) 2005 br. hp. efter Slickly (FRA) - Santa Clara (GB). Ejer: Er ridehest. Shimada var uden tvivl på papiret det mest interessante opdræt for Bastian Stud. Shimada var noget sent udviklet og startede først som 3 åring. Efter flere uheld har Shimada nu stoppet karrieren.

WATSON vinder Svenskt St. Leger 2007
WATSON (SWE) 2004 br. v. efter Be My Chief (USA) - Wilette (GER). Død okt. 2010. WATSON blev solgt på åringsauktionen på Jægersro, hvorefter han gik i træning hos Tommy Gustafsson, Täby. WATSON startede 6 gange som 2-årig med en sejr og 4 pladser som resultat. En fornem 2 års sæson blev fulgt op af en fantastisk 3 års sæson, som kulminerede med at han blev klassisk vinder, da han vandt Svenskt St. Leger 2007. WATSON er vinder af ca. 710.000 SEK med 8 sejre i både fladløb og forhindringsløb. Resultater kan ses på Svensk Galoppsport

SZUMA vinder her Erik Knudsens Ærespræmie - 2005
SZUMA (SWE) 2003 br. v. efter Richard Of York (GB) - Santa Clara (GB). Ejer: Nathalie Mortensen. Træner: Henrik Engblom. I Bastian Racings farver debuterede SZUMA som 2-åring i Gøteborg med en let sejr. Senere fulgte han dette op med endnu en flot sejr i Erik Knudsens Ærespræmie. Som 3-åring løb SZUMA med i de store løb, dog var han skadet da Dansk Derby skulle afgøres. SZUMA fik mange fine placeringer i 2006, blandt andet en 6. plads i Svensk Breeders i Stockholm. SZUMA blev solgt til Stuteri Pelu/Elisabeth Gautier, for hvem SZUMA vandt en fornem sejr i Dansk Breeders Consolation 2007. SZUMA har indløbet ca. 600.000 SEK og vundet 10 sejre. Resultater kan ses på Svensk Galoppsport

WEGAS som føl - 2003
WEGAS (SWE) 2003 mbr. h. efter Be My Chief (USA) - Wilette (GER). Død 2004. Wegas var et rigtigt fint opdræt med en fin bygning. Stor og stærk som en Be My Chief hingst. Desværre fik Wegas en alvorlig sygdom som åring, hvorefter han måtte aflives. Wegas var helbror til den senere klassiske vinder WATSON, som blandt andet vandt Svenskt St. Leger 2007.

Sir Bastian vinder Dansk Derby Trial Stakes - 2005
SIR BASTIAN (SWE) 2002 mbr. v. efter Winged Love (IRE) - Santa Clara (GB). Død 2010. Sir Bastian debuterede som 3-åring med en tæt 2. plads. Sir Bastian aflagde senere sin maidentitel ved at vinde Dansk Derby Trial. Sir Bastian stillede derefter op i Dansk Derby, men fik desværre ikke det mest optimale løb. Senere løb Sir Bastian gode løb i både Norsk St. Leger med en 4. plads, Norsk Derby Trial 4. plads og Svensk St. Leger med en tæt 6. plads. 2005 sluttede med et handicap på 78. Sir Bastian var skadet i 2006 og 2007, men kom tilbage i 2008 med blandt andet 2 sejre som resultat. Resultater kan ses på Svensk Galoppsport

WIONA vinder i sin debut - 2005
WIONA (SWE) 2002 br. hp. efter Dashing Blade (IRE) - Wilette (GER). Død 2008. Wiona blev solgt til Gold Racing. Under dette ejerskab gik Wiona i træning hos Søren Jensen i Klampenborg for hvem Wiona debuterede den 7. maj 2005 som 3-åring. Wiona vandt på besnærende vis i sin debut på Klampenborg over 1400 m. Wionas næste start var i Dansk Derby Consolation, hvor hun trods sin manglende rutine blev en fin tredje bag Vigelegere og Shangri La. Wiona blev desværre senere skadet og fortsatte derefter som avlshoppe. Efter en kort karriere som avlshoppe i Danmark blev Wiona transporteret til Pakistan, hvor hun senere døde under en foling. Resultater kan ses på Svensk Galoppsport
|